Beskytter håndværkere mod COVID-19

Positiv sidegevinst ved gammel metode til tidsplanlægning på byggepladsen. Metoden er nu digitaliseret, og vinder ind på mange byggepladser.

Da Stig Brylle Petersen, Proces- & Entrepriseleder hos Pihl & Søn A/S, klokken 07.00 torsdag den 12. marts, kørte ind på byggepladsen Teglholm Brygge i København, var verden, som han kendte den, forandret. For Stig betød det, at sikkerhed på byggepladsen pludselig handlede om andet end arbejdsmiljø, sikkerhedssko og afskærmning. Nu handlede sikkerhed også om at skærme og beskytte hans håndværkere mod virus. Men uden at vide det, havde Stig allerede sikret byggepladsen mod smittespredning til UG med kryds og slange.

Siden byggesagens start i 2018 har Stig anvendt lokationsbaseret tidsplanlægning. Han har gennem flere år erfaret, at metoden skaber en bedre produktivitet, og et bedre bygge-flow, end ved anvendelsen af de gængse metoder. Men Stig var ikke klar over, at metoden også skulle vise sig at have en positiv sidegevinst. Den skulle få stor betydning for sikkerheden, for ham og Pihl & Søns øvrige håndværkere på byggepladsen i forbindelse med COVID-19.
lokationsbaseret tidsplanlægning; cyklogrammer

Metoden var genial til vores nye virkelighed

“Metoden var genial til vores nye virkelighed”, udtaler Stig. “For at undgå smittespredning, måtte der ikke være forskellige faggrupper samlet på det samme sted. Hvis ét sjak blev smittet, måtte det ikke kunne spredes til de andre sjak og resten af byggepladsen. Og fordi metoden allerede sikrer, at der kun er ét fag på ét sted på samme tid, var vi foran allerede på dag 1. For at sikre yderligere afstand, etablerede vi derudover 4 etagers forskydning. Dvs. hvis tømrersjakket gik på 5. sal, gik murersjakket på 1. sal, og så holdt vi 2. – 4. salen tom som “buffer”. De forskellige sjak brugte forskellige indgange, og vi stillede sprit på alle etager, så både håndværkere og inventar blev sprittet af, inden det næste fag tog over.

Samtidig fik vi ekstra skure ind, så hvert fag havde deres egen skurvogn, med eget toilet og egen frokoststue. Vi fik på den måde etableret små isolerede “celler” på byggepladsen, der gik samlet rundt, og som ikke stødte ind i eller interagerede med de øvrige “celler”. Så hvis én celle blev ramt af smitte, ville den blive der, og ikke sprede sig.

Afdækning af smittekæde og dokumentation

“Det gik hurtigt op for mig, at jeg med metoden også vil være i stand til at dokumentere “baglæns”. Hvis der kom smitte i murersjak 2, kunne jeg med metoden, gå tilbage og få et komplet overblik over, præcis hvor det murersjak har været – og hvornår. På den måde er det enkelt af afdække, hvem der har været tæt på hvem – hvor og hvornår – og afdække en smittekæde ret præcist.”
Stig og folkene på pladsen har været forskånet for smitte, og har ikke haft brug for at trække dokumentation frem. Om det er pga. den lokationsbaserede tidsplan, at byggepladsen er sluppet fri, hvor andre byggepladser har været hårdere ramt, er jo ikke til at vide med sikkerhed, dels fordi der også er en ekstern smitterisiko udenfor arbejdstid at tage med i en eventuel afdækning. Men fordi metoden sikrer adskillelse imellem de enkelte fag, og minimerer ophobning af mange håndværkere på samme tid og sted, giver det ikke coronavirus gunstige forhold.
cyklogrammer, lokationsbaseret tidsplanlægning

Gammel metode til tidsplanlægning vinder frem

Planlægningsmetoden, som Stig anvender, er gammel og har været udgået af byggeproduktionen og skolebøgerne i mange år. Men møder man en byggeleder med lidt gråt i toppen, kender han med garanti metoden fra før 1970. I dag bliver metoden blevet digitaliseret, og bliver igen undervist på uddannelserne herhjemme, fordi den gør byggeprocessen mere gennemskuelig. Metoden, der også går under navnet cyklogram planlægning, blev bl.a. anvendt i forbindelse med opførelsen af Empire State Building i New York i 1930. Blot 1 år og 8 måneder efter første spadestik stod den imponerende 381 meter høje skyskraber på 102 etager færdig. Og hvis COVID-19 havde eksisteret i 1930, kunne de amerikanske håndværkere trygt tage på arbejde, metoden sikrer nemlig, at ingen områder af byggepladsen er overfyldte med mange håndværkere. Hvert fag arbejder ét sted, og det sted har de for sig selv. Derefter arbejder de et andet sted, og det sted har de også for sig selv.

Derfor hjælper lokationsbaseret tidsplanlægning i forbindelse med COVID-19

Kristian Birch Pedersen, CEO, Master i IT, PhD. udtaler: “Et stort antal byggesager planlægges fortsat med de gængse metoder, såsom Gantt, hvor netop ophobning af håndværkere på samme tid og sted, og håndværkere, der arbejder hvor der tilfældigvis er plads, er typiske udfordringer. Og netop den tilfældighed – hvem arbejder hvor og hvornår – er en stor udfordring ift. COVID-19. Ét mindre område af byggepladsen med mange håndværkere fra forskellige sjak og forskellige fag – på samme tid – er happy-hour for virus.
Der er heldigvis mange veluddannede byggeledere som Stig, der anvender lokationsbaseret tidsplanlægning til at optimere produktiviteten, og dermed også, som en positiv sidegevinst, beskytter deres folk mod COVID-19, langt bedre end traditionelle metoder til planlægning gør.”
Kristian Birch fortsætter: “Udover at det selvsagt betyder noget for de enkelte håndværkere, om de bliver smittet eller ej, har det også stor betydning for byggesagen. – Hvis en smitte spreder sig på tværs af sjak og fag, kan man risikere at skulle lukke hele pladsen ned, og sende 200 mand i karantæne. Og det er dyrt for de enkelte entreprenører og for bygherre.”

Mange byggepladser er udfordret på produktiviteten, og ansvaret ligger hos byggeledelsen, fortæller dansk forsker

Udfordring med produktiviteten i byggeriet, er veldokumenteret af adskillige forskere. Flere studier understøtter det, som mange danske håndværkere oplever hver dag på byggepladsen: Tilfældig planlægning, ventetid og manglende produktivitet. Senest har PhD-studerende Hasse Neve fra Aarhus Universitet konkluderet i sit forskningsprojekt, at produktiviteten i byggeriet går den gale vej grundet “ikke-værdiskabende arbejde”.
Hasse udtaler i en artikel fra Ingeniøren: “Siden 1972 har man kontinuerligt fået mindre og mindre ud af hver eneste time, der er lagt i arbejdet. Byggepladser er simpelthen blevet mindre og mindre effektive, fordi mere tid går med ikke-værdiskabende arbejde. Det betyder i sidste ende, at vi bruger flere og flere arbejdstimer på at lave det samme byggeri. Derfor tjener vores entreprenører slet ikke så mange penge på byggeri, som de kunne.”
Han slår samtidig fast, at ansvaret ligger hos byggeledelsen og ikke hos håndværkerne.
Kristian Birch Pedersen slutter af: “I eksemplet fra Teglholm Brygge byggesagen, er netop byggeledelsen, med Stig Brylle Petersen fra Pihl & Søn i spidsen, et virkelig godt eksempel på, hvordan en ansvarsfuld byggeledelse planlægger en byggeplads, hvor produktivitet og sikkerhed går hånd i hånd.”