Nyt Aalborg Universitetshospital
Kort om projektet
Region Nordjylland opfører et nyt universitetshospital, der strækker sig over 170.000 m2, herunder servicebygninger. Hospitalet er ved at blive opført i Aalborg Øst på et område vest for Hadsund Landevej. Konstruktionen af det kommende Universitetshospital muliggør sammenlægningen af størstedelen af de services og funktioner, der i øjeblikket er placeret på Aalborg Universitetshospital.
Det har Exigo hjulpet med
Exigo har gennem hele projektet været en integreret del af byggeledelsen, og har understøttet bygherres kvalitetssikring af digitalt udbudsmateriale, samt bygherres digitale styring af tid (4D) og økonomi (5D) for omkring 80 samtidige entrepriser.
✓ Kvalitetssikring af digitalt udbudsmateriale herunder kollisioner, tilbudslister, mængder og 3D-modeller.
✓ Anvende BIM data mhp. risikovurderinger i forhold til farligt arbejde og arbejde i højden samt til koordinering af grænseflader mellem fagdiscipliner.
✓ Bidrag til udbudsmateriale ifm. udbud af entrepriser mhp. lokationsbaseret tidsplanlægning og BIM-drevet tid- og økonomistyring (4D, 5D).
✓ Implementere digitalt afrapporteringsværktøj mhp. stadeopgørelse og analyse af projektets faktiske fremdrift. Understøttet af as-built videodokumentation.
✓ Faktisk stade sammenlignes med planlagt stade, hvilket danner grundlag for forhindrings- og afvigelseshåndtering og efterfølgende igangsættelse af korrigerende tiltag.
✓ Styring af aconto-afregning med projektets parter. 5D økonomistyring og visualisering af fremdrift og stade via BI dashboards for bygherres overblik. Anvendt som digital afrapportering til Rigsrevisionen.
✓ Planlægning af commissioning og indflytning, herunder af koordinering er performancetest, slutkontrol og idriftsættelse på tværs af funktionsområder.
Det siger bygherre
”(..) Det er en helt ny form for ekstern kontrol, når bygherre inden udbud kvalitetssikrer
bygbarheden og konsistensen af udbudsmaterialet. Det virker rigtig godt, og man undgår
derved at skulle skaffe ekstra penge til projektet, når det er under udførelse (..)”
”(..) Med så store projekter, koster det hurtigt millioner når tidsplanen skrider, så udgiften til
at anvende denne metode (lokationsbaseret 4D og 5D) kommer hurtigt hjem igen i besparelser (..)”
Niels Uhrenfeldt, Fhv. Projektdirektør
Det siger byggeledelsen
Poul Arendrup, fhv. projektchef Niras, siger om lokationsbaseret tidsplanlægning: ”Med så stort et
projekt som det i Aalborg, og med så mange entreprenører på pladsen samtidigt, er et kraftigt styringsværktøj altafgørende for at bevare overblikket”.
Traditionelle planlægningsmetoder er ifølge Poul Arndrup ikke nok til et så stort projekt, som det i Aalborg. ”Det er et must, at vi kan planlægge på lokationer, ellers mister vi overblikket. Hvis man skal fortære en elefant, er det nødvendigt at dele den op i mindre bider. Det kan vi gøre med lokationsbaseret tidsplanlægning”, forklarer Poul Arndrup
Læs mere om Exigos ydelser