Forår 2019

Er du vores nye ingeniørpraktikant?

Fra Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU). Exigo assisterer bygherrer på flere store danske sygehusbyggerier med 3D, 4D og 5D projekt- og risikostyring. På NAU har Exigo udviklet et BIG DATA dashboard, der giver bygherre og byggeledelse overblik over tidsmæssig og økonomisk fremdrift på projektet. (Konsortium Indigo krediteres for illustration.)

Jonas Kjems Christensen, tidligere praktikant fra IHA og nu studiemedhjælper hos Exigo, skriver om sin tid som praktikant:

“Hos Exigo har jeg fået muligheden for at udvikle mine kompetencer i IT-værktøjer, der kan benyttes i den moderne byggebranche. Herudover har jeg fået indblik i mange forskellige store byggesager, hvor jeg kan tage en masse erfaringer, af deres forskellige måder at gribe et projekt an, med mig videre. “

Ingeniørpraktikant til innovativ specialistvirksomhed i byggebranchen

Drømmer du om at arbejde med de mest moderne og nyeste teknologier og løsninger i byggebranchen? Kunne du tænke dig et spændende og afvekslende praktikforløb i en ung og spirende specialistvirksomhed? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Exigo søger praktikant(er) til at hjælpe med 3D, 4D og 5D projekt- og risikostyring af byggeprojekter. Exigo er den førende rådgivningsvirksomhed i den danske byggebranche indenfor projekt- og risikostyring med digitale løsninger og 3D bygningsmodeller. Vi sætter standarderne for digitaliseringen af byggebranchen, og vi arbejder på nogle af de største om mest komplekse byggeprojekter i Danmark. Vi giver mulighed for, at 1-2 praktikanter kan blive en del af dette i foråret 2019.



Faglighed i dit praktikophold

 

Efter grundig oplæring i BIM/VDC 3D, 4D og 5D, bliver du en del af et af vores teams. Du får en alsidig hverdag hvor du løser opgaver på egen hånd og sammen med den ansvarlige projektleder. Du komme med ud til vores kunder og får tildeles spændende opgaver indenfor:

  • 3D bygbarhedsanalyse
  • 4D risikoanalyse af tidsplaner med Vico Office
  • 5D simulering af produktionsomkostninger og cash-flow
  • Big data dashboards
  • Du får også mulighed for at være en del af udviklingen og implementering
    af mobile apps i byggebranchen
  • Se mere om vore værktøjer og metoder: exigo.dk og www.issman.dk




Du får

 

– Store muligheder for at få et fleksibelt og udfordrende studiejob hos os efter afsluttet praktikforløb

– Faglig udvikling indenfor de førende teknologier i byggeriet

– Ny viden og relevant erhvervserfaring samt forretnings- og projektforståelse

Du bliver samtidig en del af

– Et socialt og kollegialt sammenhold, hvor der lyttes til alle

– Et ungt og innovativt arbejdsmiljø

–  Det førende team indenfor BIM/VDC 3D, 4D og 5D i branchen

Kasper Rix, tidligere praktikant fra IHA og nu fastansat projektleder og salgsingeniør hos Exigo skriver:

 

”Hos Exigo arbejder vi hovedsageligt med 3D, 4D og 5D BIM og du lærer derfor en lang række processer og digitale værktøjer som er meget eftertragtede i byggebranchen. Exigo har været first-movers indenfor det digitale byggeri i Danmark og alle ansatte har en stor viden og meget erfaringer inden for området. Denne viden og de erfaringer er meget eftertragtede i byggebranchen.

 

Udover at en praktikplads hos Exigo giver dig rigtigt gode muligheder for jobs i byggebranchen, giver den dig også en god mulighed for en eventuel fastansættelse efter endt uddannelse. Exigo vækster meget, hvorfor der løbende er brug for nye ansigter på kontoret.”

 

Din personlighed og faglige profil

 

Du er entusiastisk og ansvarsfuld i dit møde med arbejdsopgaver og kunder. Du har en faglig stolthed, brænder for at finde tekniske løsninger og har en naturlig lyst til at udvikle dig. Du er:

  • Bygningsingeniørstuderende, gerne med lyst til at læse civilingeniør og flair for IT
  • Vant til at arbejde med 3D modellering
  • Nysgerrig og har lyst til at arbejde med styring og optimering af byggeprocesser
  • Dygtig og med et akademisk niveau fra studiet over middel
  • Hurtig til at tilegne dig ny viden
  • Taler og skriver dansk og engelsk



Exigo gør bygge- og anlægsbranchen sundere

 

Hos Exigo har vi specialiseret os i at hjælpe bygherrer og entreprenører med projekt- og risikostyring i komplicerede byggeprojekter. Vores mål er at minimere den økonomiske risiko for vores kunder. Vi hjælper med at få overblik og fjernet risici i projekterne, så vores kunder undgår ekstraregninger og slagsmål om ansvar. Vi har dokumenteret erfaring med, at det er muligt for selv meget komplekse byggerier at skabe en sund byggeproces.

Vi sørger for, at projekter gennemføres til tiden, holder budgettet og udføres uden fejl og mangler. Bygherrer, entreprenører og rådgivere anvender vores BIM software og services til at reducere risici, styre omkostningerne og optimere tidsplaner i komplekse byggeprojekter.

Vi anvender branchens bedst integrerede løsninger til koordinering, mængdeudtræk, priskalkulation, tidsplanlægning og produktionsstyring.

Er ovenstående noget for dig, så send venligst ansøgning pr. e-mail vedhæftet CV, karakterblad og anden dokumentation for kvalifikationer til undertegnede.

Mvh

Kristian Birch Pedersen

Adm. direktør
Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

+45 53 55 59 19 / kbp@exigo.dk

 

Exigo A/S

Katrinebjergvej 93B

8200 Århus N

www.exigo.dk