Big Data = Big Questions
Kender du min onkel Jørgen? Ja, det er jeg faktisk ret sikker på du gør. Du har med garanti en lignende onkel. Eller en tante. Onkel Jørgen er ham, der altid råber højest til julefrokosten. – Og hvis du ikke er enig med ham, banker han i bordet og råber endnu højere. Han er ekspert indenfor alle emner, og er ikke bleg for at dele ud af sin visdom og gode råd (!) Onkel Jørgen sætter sig altid for enden af bordet.
Onkel Jørgen gør mig så uendelig træt. Hans udtalelser holder sjældent vand, og han henviser til alle mulige undersøgelser, som aldrig har fundet sted.
Og hvorfor er Onkel Jørgen relevant i forbindelse med min mail om Big Data i byggeriet?
Det er relevant fordi, at Onkel Jørgen også arbejder i byggebranchen. På byggemøder lytter vi til Onkel Jørgen, og vi tager beslutninger baseret på hans mavefornemmelser og luftkasteller. – Ikke så mærkeligt, at det kniber med at holde budgetterne og tidsplanerne i byggeriet…
Men der er håb. Der findes et alternativ til Jørgens måde at styre byggesager på. Vi vil gerne dele en ny rapport med dig, der handler om Big Data i byggeriet.
Big Data = Big Questions for the Engineering and Construction Industry
I november publicerede det amerikanske firma FMI Corporation nemlig en – vanvittig spændende – research report om Big Data i byggeriet.
Jeg giver dig højdepunkterne fra rapporten nedenfor, men jeg vil klart anbefale dig at downloade og læse det fulde whitepaper.|
Jørgen sendes på tidlig juleferie…
Rapporten starter med at forudse, at de virksomheder i byggeriet, der ikke implementerer de nye data-drevne metoder, formentlig vil miste markedsandele, for til sidst at blive helt forældede.
Dårlige nyheder for Jørgen, men gode nyheder for alle de nysgerrige og fremsynede aktører i byggeriet, der er blevet trætte af Jørgen, og som har gennemskuet hans luftkasteller.
Uudnyttet data
Rapporten henviser til en undersøgelse af, hvor meget data der bliver udnyttet i byggeriet. 96% af al data i byggeriet bliver ikke anvendt.
Guld i data => nål i en høstak
Det er faktisk muligt, at forudse mange af de faktorer der vælter budgetter og tidsplaner i byggeriet, ved at kigge på data. Men for langt de fleste af os, er den guld, der er gemt i de store mængder data, lige så lette at finde, som en nål i høstak.
Hvilke data vi skal opsamle? Hvordan skal de opsamles? Hvordan kan vi analysere dem? Og hvordan laver vi en helt lavpraktisk handlingsplan – så vi kan bruge det til noget i praksis?
Rapporten peger på, at opsamlet og analyseret data, tidligt kan afsløre risiko i byggeprojekter. Her kommer begrebet “Predictive analytics” ind i billedet.
Hos Exigo anvender vi business intelligence til at håndtere data, og bruger overskuelige dashboard til at visualisere f.eks. earned value eller lokations-baseret fremdrift i tidsplaner. Måske kan det også hjælpe dig?
Risici og potentielle konflikter kan forudses
Med data kan mønstre/trends identificeres, og fortælle os sandsynligheden for, at bestemte scenarier kommer til at ske. Identificerede risici kan undgåes, ved at arbejde forebyggende og planlægge anderledes.
Predictive analytics, kan bruges til at undersøge og analysere muligheder og scenarier i byggeriets beslutningsprocesser, fx forskellige udbuds- og entrepriseformer, scenarier i udførelsesrækkefølgen, cash-flow analyser osv. Baseret på data, hvad er så konsekvensen hvis vi vælger løsning A, B eller C?
Flere BIM- og planlægingsværktøjer giver mulighed for at arbejde med predictive analytics. Når BIM-modellen kobles med data om fx produktionstider, lønninger og kostpriser for leverancer, kan mange udfordringer forudses, inden de opstår som problemer på byggepladsen.
Data er nøglen til en bedre bundlinje i byggeriet
Rapporten henviser til en udtalelse af Jon Fingland fra Trimble.
I følge ham, er data nøglen til at forbedre bundlinjen på byggeprojekter.
Det handler om, at transformere data til intelligens der driver bedre beslutninger, så vores byggeprocesser bliver mere effektive, af højere kvalitet og med færre risiko.
Det handler om, at transformere rå data til intelligente handlingsplaner.
“Solve the data problem and everything else falls into place.”
Skaf dig en Ninja
Håndtering af de store mængder data kræver en ny aktør i byggeriet. Hos Exigo er de fleste af vores medarbejdere Excel- PowerBi- og Data-Ninjaer. Hvis du gerne vil i gang med at høste guldet fra dine mange data, skal du skaffe dig en Data-Ninja. Alternativt, må du gerne låne en af mine 😉
Bedste hilsner
Kristian Birch Pedersen
Direktør og indehaver
Telefon: +45 53 55 59 19
E-Mail: kbp@exigo.dk
Skriv/ring/kig forbi – vi har altid kaffe på kanden.
PS
Du kan finde den fulde rapport: “Big Data = Big Questions for the Engineering and Construction Industry” by Jay Snyder, Alyssa Menard and Natalie Spare HER